Uldsilke tøjet er testet af Theodor Julie – og blogindlægget er skrevet af Theodors mor, Julie.
Uld inderste
En ny årstid med svingende, dog lunere temperaturer, er indtruffet.
Det udfordrede mig lidt, for hvordan ved jeg så at min tumling, Theodor, holder den rette temperatur. Flyverdragten er blevet for varm, og termosættet virker endnu lidt for køligt, og giver jeg flere lag bomuld på, virker han en fugtig i huden.
Hanne havde, som sædvanlig, løsningen; Uld inderst!


Uldsilke og flere lag
Vi har derfor testet det lækreste uldsilke tøj, som har løst opgaven til fulde!
Helt inderst har Theodor haft bodystocking på, samt et lag bomuld udenpå.
Der har ingen fugtighed været i huden efterfølgende, så ulden må have reguleret hans kropstemperatur på allerbedste vis!
Udendørs var det jo også lidt af en udfordring, men vi nyder foråret og dets skiftende vejr uden bekymringer om hvorvidt, han er for varm eller kold.
For under sit tøj har han haft det lækreste uldsilke sæt!
Uld til en aktiv dreng
Min første tanke var, at det måske ville være svært for sådan en aktiv dreng, at tonse rundt i flere lag tøj, men nej! Selvom det er lunt tøj, så er det tyndt og blødt, så det er virkelig ingen hindring!


Bonus!
Bonus er, at dette sæt fungerer eminent som hjemme-hygge-sæt og nattøj også!
Også min mand er yderst begejstret, og har udtalt: ”Det er det bedste han nogensinde har haft, og han skal aldrig have andet”