Dagens ord er skrevet af mig, Svanemor Hanne

Pletter på uldtøj

Hvis du er så uheldig at få pletter på uldtøjet, så kan jeg godt give dig et par gode råd.

Jeg har selv prøvet et par løsninger med eddike, sæbe og citronsæbe. Ikke den store succes.

Så har jeg prøvet med sol, galdesæbe og lidt tålmodighed…. det virker!

Uldsilke nattøj til Oliver

Pletter på uldtøj – Løsning 1

Start med at skylle pletten. En plet på uld skal skylles af med koldt vand – så hurtig så muligt.

Hæng tøjet ud i solskin. Eller læg tøjet i vindueskarmen, hvor du ved at solen vil skinne hele dagen.

Gerne en hel dag i solen. Solen gør noget ved ulden. Helt bogstaveligt talt, så kan mange grimme pletter ”opløses” i solen.

Pletter på uldtøj – Løsning 2

Start med at skylle pletten. En plet på uld skal skylles af med koldt vand – så hurtig så muligt.

Brug dernæst galdesæbe til pletten. Gnid forsigtigt sæben på pletten – og lægge tøjet i en plastik pose i et døgns tid.

Efter et døgn skal du skylle sæben af pletten. Hvis du syntes der stadig er meget sæbe på pletten, kan du bruge lidt eddike. Det opløser også sæben.

Dernæst vasker jeg tøjet i maskinen på uldprogram. OG bruger selvfølgelig uld vaskemiddel.

Hvis det er muligt, hæng eller læg tøjet til tørre i solen. Solen er magisk til uld.

Hvis det er en gammel plet, så er det nok ikke helt nok med mine to forslag.

Jeg har hørt fra nogle kunder, som har “farvet” deres uld bodyer med løgskaller, the eller kaffe. Så får tøjet en anden farve og pletten kan derfor ikke ses så tydeligt.

 

En anden løsning

Det er næsten umuligt at undgå pletter og snavs på uldtøj, når det er til de små babyer og børn. De gule “sennep´s” pletter (som vi alle ved, ikke er sennep) er svære at komme udenom.

Derfor vil jeg forslå dig, at du også kan købe uldtøjet i en anden farve. Uld tøjet fra Joha findes både i blå, grå og lyserød. Og uld silke findes i lilla og mørkeblå.

 

Hvis du nu har en anden god vaske metode – trylle metode til at vaske uldtøj, så vil jeg blive så glad for dit råd. Skriv gerne en kommentar….. så kan vi alle få glæde af dit råd.

Fortsat dejlig dag….

 

De bedste hilsner fra Svanemor Hanne