barnatkravle
Ja, hvornår?

Det er ikke helt nemt at svare på. Der er nemlig stor forskel på børn og deres udvikling. Vi kan heldigvis ikke sætte en dato på, hvornår de tager næste skridt…. eller kravlehop.

Nogle babyer bruger de vågne timer til at pludre og ”snakke” og flytter sig ikke en meter fysisk. Andre børn siger ikke ret meget, men bruger alle kræfter på at bevæge sig.

De fleste børn begynder dog at kravle, når de er omkring 8-10 mdr. Nogle starter allerede ved 6 mdr. og andre kommer aldrig ordentlig i gang og går direkte over til at ville op og stå.

hvornaarbegynder

Kravle stadier

Min søn Wilhelm startede med at stå på alle 4, da han var 7 mdr., men han kom ingen steder. Han stod bare og vippede.
Der gik en måned med at vippe inden han begyndte at kravle. Og så gik det stærkt.

Der findes flere stadier i teknikken til at begynde at kravle. Og det er stort set forskellige fra barn til barn.

Wilhelm stod på alle fire, løfte den ene hånd og vælte igen. Og dernæst blev det til at stå på alle fire, løfte hånden og så klaske hånden ned i gulvet. Hårdt. Så alle kunne høre og se ham. Og så grinede han helt vildt.

Der skal flere bevægelser og ikke mindst forsøg til, før kravle teknikken er på plads.
Fx.
– komme op på alle fire

– stå på alle fire

– falde ned på maven og rejse sig igen

– rokke frem og tilbage

– løfte den ene arm, vælte og komme op igen

– løftet armen igen og sætte den hurtigt ned!

Hvad kan du gøre for at hjælpe dit barn i gang med at kravle

1. Et godt og stabilt underlag. De fleste hjem har trægulve og klinker – det kan godt være meget glat. Især når, man barnet skal prøve at rejse sig. Derfor er det godt med et stabilt underlag. Fx Et lege/liggeunderlag . De fås i mange former og farver.

2. Kravleøvelser. Jeg har hørt mange ammestuehistorier og metoder til at lære sit barn at kravle. Men jeg tror faktisk ikke på, at det er meningen at vi voksne skal lære vores barn at kravle.

Det tror jeg det er en del at opvæksten. Tingene kommer, når de kommer.

Men jeg tror til gengæld det er en stor fordel at tumle og lege med sit barn. Rul rundt. Cykel med benene. Lav kolbøtter. Danse rundt i stuen. Leg vildt. (måske er det en far-ting). Her i huset er det farmand, som kan de vilde og voldsomme lege. Og det er et hit hver gang.

3. Motivation. Placer noget spændende legetøj eller genstand foran dit barn. Ikke for langt væk. Bare lige så det er foran barnet. Det giver iver og lyst til at komme hen til det.

4. Drop alle intentioner og øvelser, hvis dit barn er træt eller sultent.

Advarsel…

Når først dit barn begynder at kravle, så kan du ikke længere har dine ting i fred. For nu kan dit barn nå alt, hvad der ligger, står og hænger ned i nærheden af gulvet! Baby-lege området bliver lige pludselig dobbelt så stor!! Så pas godt på dine planter!!!

 

Jeg håber at du blev klogere på kravlemysteriet.

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål til bloggen og butikken. Jeg vil altid gerne hjælpe.

Hilsner  fra Svanemor Hanne