I min baghave….  500 meter fra mit hjem ligger der en stor sø.

Søen er så smuk og fredfyldt, at jeg bliver helt stille, når jeg står der.

Det er så overvældende og stort, at jeg næsten ikke kan beskrive det. Alligevel vil jeg gøre et forsøg.

Fordi søen danner rammen for nogle nye tiltag og spændende ting i Svanebutikken.
Der er så meget baggrundshistorie og tanker omkring denne sø, at jeg ikke kan lade vær med at dele det med dig.

 

Vejen til den hemmelige sø

Den hemmelige sø kalder jeg den.
Søen ligger nemlig skjult for dem, som ikke leder efter den. Og den er skjult for dem, som ikke kender vejen.

Der er faktiske ikke en rigtig vej til søen.

For at komme derned skal du gå på landmandens mark. (og det har jeg fået lov til).
Så skal du følge det rigtige spor igennem marken.
Når du kommer forenden af marken, så skal du igennem 1000vis af brændenæller.
Igennem et bælte af krat, træer og buske.
(allerede her føles det meget fortryllende…. og gør lidt ondt).

Så skal du igennem et hav af siv og dernæst endnu et bælte af krat, træer og buske.
Og forenden af det…. kommer søen.
En åben plads med siv, smukke blomster og gamle træer.
Søen er kæmpe og helt uberørt.
Træer der er væltet er blevet en del af søen.
Siv gror i vandet og på land.
Åkander i vandkanten og ude midt på søen.
Det er den hemmelige sø.
Og gæt engang, hvad der var i den lækre hemmelige sø. TO SVANER!

Første gang jeg forsøgte at finde søen gik jeg forgæves. Jeg fandt den aldrig. Og alligevel, så kan jeg se nu, at jeg har gået lige ved siden af og hele vejen rundt – uden at finde den alligevel. Det er da vildt. DERFOR kalder jeg den – den hemmelige sø!

 

Projektet bag

Jeg føler mig så priviligeret at have sådan en sø i “min baghave”…. og endnu mere lykke over at have fundet den!
Det vil du forstå, når du nu får at vide, at jeg har faktisk har været Midtjylland rundt for at finde den perfekte sø.

Jeg skulle nemlig bruge en sø, en svane og et par babyer til et spændende fotoshoot.

Først google jeg søer Midtjylland. Jeg fandt en del, men efter at have besøgt dem, så var det ikke helt det jeg søgte.
Så spurgte jeg på Instagram og fik anbefalet et par stykker, og dem kørte jeg også ud til.
Dernæst begyndte jeg at kigge efter strande, vandhul mv. – som måske kunne bruges!

Men det var bare ikke lige det jeg søgte.

Indtil jeg en dag sad og drak kaffe med min søde nabo Anette. Vi talte om mit skøre projekt, om søen, svanen mv…….
“hhhhmmmm” sagde hun. Kan du ikke bare bruge vores lille sø i engen!!!

Og det var så den hemmelige sø jeg havde ledt efter i hele Midtjylland.

Sådan har jeg det med mange ting i mit liv. Jeg tror jeg skal ud og finde svaret på mine ønsker, idéer og længsler – ude i verdenen. Men ofte finder jeg dem hos mig selv. Jeg skal bare spørge og lytte. Kender du det?

 

Søen, svanen og babyerne

Søen og svanerne var fundet. Så skulle jeg bare skaffe nogle søde babyer, som jeg kunne låne!

Det var overraskende nemt. Der var 30 mødre, som henvendte sig og ville gerne hjælpe med projektet. Vildt ik?
Det betyder, at jeg nu har et helt netværk af skønne mødre og babyer, som jeg gerne må spørge næste gang jeg ønsker at skabe sådan et projekt.
Det er da fantastisk.

Inden jeg nu fortæller dig mere, så lad mig lige vise dig et billede af de skønne babyer jeg fik lov til at låne.

 

facebook-svane

 

Det er Luca og Lærke. De er fætre og kusiner og de var så fantasiske til at være MovieStars for en dag!!

Fotoshoot med solnedgang og 1000 myg

Nu var alting jo klar, så var det bare med at finde en dag med flot solnedgang, lækkert vejr, friske babyer, en ledig fotograf og så en sen aften i det rette lys.

Jeg ved ikke helt hvordan vi fik det hele til at gå op i en højre enhed, men det lykkes.

Fotografen Claus Ardal stod for at tjekke vejret og sætte datoen.
Luca og Lærkes mødre sørgede for at de var udhvilet og klar. (de sov til middag 3 gange den dag).
Jeg stod for alle rekvisitterne.

Og så gjorde vi det.

En aften kl. 20.00 mødtes vi.

Vi mødtes her – i andet spor på den flotte kornmark.

vejen til den hemmelige sø

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotografen og jeg gik først. Vi gik vejen 4 gange… (det er jo sindsygt, hvor meget udstyr der skal bruges).

Dernæst fik vi Luca og Lærke i bæreseler på ryggen af deres mødre.

påvej

 

 

 

 

 

 

 

 

Beklager det uklare billede. Men vi grinede hele vejen – over det skøre projekt jeg havde sat igang og fotografen, som blev ved med at sige, at han var i dårlig form.

Luca sad og sagde: se, se, se….
På marken ved siden af høstede landmanden. Han var helt optaget af mejetærskeren og traktorerne.

Vi nåede der ned til tiden.
Vejret var helt perfekt.
Søen var stille.
Myggene var i kampstemning, så jeg tror vi alle sammen fik 1000 myggestik.

MEN DET VAR FANTASTISK.

 

fotoshoot

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi grinte og vi fik de billeder jeg havde drømt om.

Alt det man ikke ser

Alt det sjove, som jeg husker fra den aften kan du ikke se på billedet.

Alle de tanker og sjove ting, der skete kan jeg ikke vise dig.

Men jeg lover dig, at vi hyggede os.

Luca ville ikke helt kigge den rigtige vej. Så vi fandt på, at kaste vindruer (fra kurven) ud i søen. Det gav et plask og han kiggede et øjeblik den rette vej. MEN det fandt han jo hurtig ud af. Han begyndte på det samme. Han tog også vindruer og kastede dem. Han endte endda med at tage hans egen “legetøjsko” og kastede den ud mod søen!!! 🙂 Vi nåede at redde den!

Luca var åbenbart sulten, så hun tog flutés i kurven. Altså en af rekvisitterne. Og knækkede det over i to dele og begyndte at spise!
Mam mam sagde hun! 🙂

 

Projektet lykkes

Det hele endte dog godt. Projektet lykkes.

Og resultatet kan du se her.

svanebutikkens univers

 

Tak til Lucas mor.
Tak til Lærkes mor.
Tak til den tålmodige fotograf Claus Ardal.
Tak til Steen – for lån af søen.
Tak til Sanne fra Kundemagneterne, som var med til at skabe denne skøre idé.
Tak fordi I hjalp mig og fik det hele til at lykkes.

De bedste hilsner fra Svanemor Hanne